Hovedsponsorer:
Bulldogs venter ude lørdag
11-11-2011 | Herre 1
Efter landskampspause er TÅF's ligaherrer tilbage i kampaktion, når de regerende DM-sølvvindere Frederikshavn Bulldogs lørdag er værter til en svær udekamp for TÅF.

Efter en kampfriweekend med landsholdsaktivitet skal TÅF igen i aktion lørdag eftermiddag, når holdet gæster Frederikshavn Bulldogs i Abildgaardhallen. Der venter en svær udekamp mod et stærkt mandskab, der tog DM-sølv sidste sæson og ligeledes i år har markeret sig i toppen med kun et enkelt nederlag i sæsonen - og senest en knusende sejr over ligaens treer AaB.

Sportschef Jens Ørhøj har respekt for modstanderen:

- Bulldogs er absolut en klar mesterskabskandidat igen i år, og vi skal løfte vores spil og være enormt skarpe i begge ender for at hente en sejr. Bulldogs har kapaciteter på alle position og det er ikke kun enkelte spillere, vi skal rette fokus mod. Jeg synes dog, at vi forbedre os uge for uge, så min mavefornemmelse her dagen inden er rigtig god, udtaler Ørhøj.

Team Århus Floorball på undvære Nikolaj Jørgensen - der døjer med men efter et biluheld og ikke har genoptaget træningen endnu. Villads Tofting er ligeledes fortsat på skadeslisten, og målmand Casper Theilgaard er tvivlsom - men til gengæld peger det mod et comeback til anfører Anders Kristensen, der har trænet med i denne uge.

- Vi skal spille kompakt og få lukket deres kombinationsspil og stærke skytter ned, og så skal vi være kyniske i vores egne afslutninger. Ingen tvivl om at det bliver svært og Bulldogs er favoritter på papiret, men vi jagter overraskelsen, afslutter Ørhøj.



Øvrige sponsorer: