Hovedsponsorer:
Dametræner Michael Buch ser frem mod sæsonstart
15-10-2010 | Dame 1
Søndag står Team Århus Floorballs ligadamer over for lokalrivalerne fra ÅFS i sæsonens første kamp i dameligaen. Redaktionen har mødt Michael Buch til en lille snak om den kommende sæson.

Nu starter sæsonen for alvor. Hvad glæder du dig mest til?

Jeg glæder mig meget til at komme i gang med turneringen. Vi har arbejdet rigtig hårdt og længe frem mod sæsonstart, og selvom man altid kan bruge et par uger mere til finpudsning, så bliver det bare fedt at skulle spille på søndag.


Hvordan har holdets sæsonopstart været?

Vores opstart har været rigtig god. Vi har været på overlevelsestur i to dage ude omkring Himmelbjerget og Gudenåen. Så har vi spillet lidt træningskampe og har spillet vores første pokalkamp, derudover haft vi lidt ekstra træningspas på programmet. Vi trænere og holdledere har gjort hvad vi kan for, at holdet er klar til endnu en sæson i ligaen, så nu er det op til damerne at bevise de hører til i ligaen, for vi kan ikke vinde deres kampe ude på bænken. Det er damerne, der skal ud på banen og kæmpe for at bevise de er et ligahold!


På søndag spiller ligadamerne mod ÅFS - hvad kan vi forvente?

Jeg tror, at ÅFS kommer med lyn og torden fra første fløjt. Det er deres hjemmebane og de er altid gode på deres base. De startede også sæsonen med en 5-2 sejr over FC Outlaws, så de er kommet rigtig godt fra start med deres nye spillere og de gamle spillere, som er kommet tilbage til ligaholdet. Vi skal ud og gøre vores bedste i defensiven og kæmpe det vi kan, mere kan vi trænere ikke forlange. Håber det bliver en seværdig kamp og der kommer lidt TÅF'ere op i ÅFS Centret og støtter vores ligadamer.


Hvordan ser du Team Århus Floorballs chancer i ligaen i år?

Med den trup vi har nu, så tror jeg på vi kan kæmpe lidt mere med om en slutspilsplads. Det er det, som alle hold vil med til, så det må være målet i år.


Kampen mod ÅFS spilles på søndag d. 17. oktober kl. 17.30 i ÅFS Centret.


Foto: Michael Andresen



Øvrige sponsorer: