Hovedsponsorer:
Årets sidste kampe
17-12-2010 | Alle
Team Århus Floorball spiller sin sidste kampe i 2010, når de to ligamandskaber søndag gæster AaB Floorball ti to spændende kampe i Aalborg Stadionhal.

Team Århus Floorball afslutter et spændende kalenderår 2010 med sine sidste turneringskampe, når Aalborg Stadionhal danner rammen om to ligaopgør mod AaB Floorball.

Dame Liga mandskabet skal op mod de kommende pokalfinalister, der har placeret sig flot på andenpladsen i ligaen, og dermed går TÅF ind til kampen som underdogs. TÅF viste dog for 14 dage siden, at AaB kan matches, da TÅF på hjemmebane var foran gennem det meste af kampen for desværre i de døende minutter at se AaB udligne og sikre sig sejren i sudden victory. Men der er ingen tvivl om, at dette har skabt motivation for TÅF i jagten på en overraske søndag.

Herre liga mandskabet stiller desværre noget afbudsramt op til en spændende topkamp mellem to hold, der begge bejler til slutspilspladserne. TÅF og AaB spillede kort inden VM-pausen en brag af en pokalsemifinale, hvor TÅF efter en intens afslutning vandt 8-6. For TÅF bliver søndagens kamp et glædeligt gensyn med hallen, hvor DM-guldet blev vundet i april
I stillingen ligger TÅF med 17 points for 7 kampe, mens AaB følger lige efter med et point mindre - dog med en kamp mere spillet. Der er dermed tre vigtige points på spil i slutspilsstriden, hvor TÅF med sejr kan tage lidt afstand til AaB - mens en hjemmesejr gør topstiden meget tæt.

Kampene spilles i Aalborg Stadionhal søndag den 19/12 kl. 12.00 og 15.00.



Øvrige sponsorer: