Hovedsponsorer:
Br.slev Hot Shots FC - Århus Elite Floorball 3-8
28. feb. 2009 14:30
Kampinformation
Br.slev Hot Shots FC
Hjemmehold
Århus Elite Floorball
Udehold
Brønderslev Hallen
Spillested
Claus Jensen
Dommer
Kim Falgren Vilger
Dommer


Tredjekæden fører an i storsejr over Brønderslev
Århus Elite Floorball bragte sig i dag i spidsen af Umbro Liga Vest med en 8-3 sejr ude over Brønderslev Hot Shots. Og kampen blev en af de bedst spillede kampe som førsteholdet i Team Århus Floorball nogensinde har spillet.

Århus Elite startede kampen på tre angrebskæder og to backpar og i modsætning til sidste kamp mod Bulldogsfik holdet denne gang fuldt udbytte i form af et højere tempo og mere overskud i kampens slutfase. Og så gav det chancen til truppens tredjekæde, som ikke bare tog hele armen, da de fik tilbudt en hjælpende hånd, men to hele hallen med storm.

Allerede efter 2 minutter kom kæden på tavlen, da en lang bold fra ÅEFs forsvar blev jagtet ihærdigt af Daniel Therkildsen og en Brønderslevback. I anden bølge kom Anders Jensen til og efter lidt nærkamp fik han spillet bolden på tværs af mål, hvor tidligere Brønderslevspiller Morten �Junior� Larsen sikkert satte afslutningen hvor den skulle være.

Brønderslev kæmpede sig tilbage i kampen og i det tiende minut udlignede Michael Andersen assisteret af Dennis Hansen. Århus Elite slog dog hurtigt igen og Stefan Møller var på pletten for 24. gang i sæsonen på Henrik Engelsens 22 assist. Førstekæden ville ikke lade tredjekæden noget tilbage og måtte lige ind og markere sig.

Hjemmeholdet udlignede atter igen, da Johan Uppström passerede Morten Frylandpå et langskud. Fryland, der ellers havde stået en fantastisk første periode så ikke helt godt ud i denne situation, men dette var også landsholdskeeperens eneste større fejl i denne kamp.

Heldigvis ville andenkæden også være med, og Rasmus Opstrupbragte ÅEF på 3-2, som også var periodens slutresultat. En helt lige periode, der blev spillet i et meget højt tempo og med en helt anden taktisk uforsigtighed end de to hold ellers har vist hinanden i de foregående tre ligamøder.

Anden periode startede med, at Brønderslev blev idømt en udvisning for liggende spil af de to kompetente dommere, Claus Jensen og Kim Falgren Vilger. Århusianerne blev dog ikke for alvor rigtig farlige, selvom bolden blev spillet godt rundt og trættede Brønderslev. Og da power playet var slut, var det den omvendte situation, da Anders Jensen blev udvist.

Brønderslev var anderledes effektive og David Carlssonblev spillet fri på venstrekanten af Ilias Nielsen og skød bolden i nettet. Men moralen hos Århus var høj og i det andet skifte efter målet gik Junior solo og bragte sit hold foran 3-4. En kold spand vand i hovedet på hjemmepublikummet, da var totalt overdøvet af to medrejsende Århus Elite Fans, der ellers havde misset første periode, da det lokale værthus Bjælkehytten, som traditionen, byder skulle besøges. Men supporternes karisma åbenbart så fremtrædende, at de fik tre af de lokale unge, lovende floorballknægte til at heppe højlydt på Århus Elite selv efter kampen var slut.

Resten af perioden blev spil til og rundt om ÅEFs mål, men der blev blokeret skud som var det livvagterne fra DR1, der beskyttede Kong Fryland på statsbesøg i Nordjylland og når hjælpen svigtede trådte regenten selv i karakter og som taget ud af et HC Andersen eventyr, blev boldene viftet væk med en duer-ikke-bevægelse.

I den anden ende kom kontraløbene i lind strøm, men skarpheden manglede i de afgørende situationer og selv ikke et power play kunne skabe den afgørende tomålsføring.

Cheftræner Daniel Hahnevar godt tilfreds med kampen som den var skredet frem, men det var en smule bekymrende, at nordjyderne havde overtaget så meget af spillet, så det blev indprentet i pausen, at spillerne skulle vælge de lette pasningsløsninger og så arbejde stenhårdt i defensiven. Samtidig skulle det udnyttes, at ÅEF havde rullet på tre kæder og Brønderslev kun havde benyttet ti.

Ordrene blev udført og Århus kom tilbage i kampen. Og Morten Larsen fuldendte sit hattrick, da han blev spillet fri af Daniel Therkildsen og med et karakteristisk Junior-trækskud lagde han bolden over ved fjerneste hjørne i perfekt smølfehøjde. Morten Andersen i Brønderslevmålet var aldrig i nærheden af at afværge målet.

Dette var starten på 40 sekunder, hvor Brønderslev blev knockoutet i en grad, så man skal tilbage til deres pokalnederlag mod Hvidovre i 2007 for at finde magen. Bare ni sekunder efter var Anders Kristensen hurtig på en returbold fra et Henrik Engelsen skud og prikkede Århus på 6-3 og trods en timeout af Brønderslev- og landstræner Mattias Wennbring så var Junior atter på spil, denne gang assisteret af Anders Jensen og stillingen blev 3-7.

Frustrationen hos hjemmeholdet var tydeligt stor og Kim Olesenmåtte to minutter til afkøling. Overtalsspillet blev udnyttet, da Anders Kristensen igen var over en løs bold fra Henrik Engelsen. Det blev for meget for hjemmeholdets nummer otte, Dennis Hansen, der efter en intens meningsudveksling med sin træner samlede sine sager og forlod hallen � og holdet � i nederlagets stund.

I et sidste desperat forsøg spillede Brønderslev stav-kortet. I ugens løb har der været snakket meget om, at dommerne skal være mere opmærksomme på ulovlige stave. På hjemmeholdets anmodning blev Ted Bergsstav derfor målt for at tjekke hvorvidt svenskerens hook er mere end 30 millimeter. Også den duel tabte Brønderslev, da Bergs stav viste sig at holde sig indenfor reglerne, så anfører Allan Jensen måtte sidde to minutter i straffeboksen for �falsk anmeldelse�.

Tilbage for Århus Elite var egentlig bare at køre bolden rundt dette power play, samt endnu en overtalssituation fem minutter før tid. Sejren, og førstepladsen, var en kendsgerning og opnået på en måde, som kun folk med store, hvide og ret slørede TÅF-briller havde kunnet forudse.

Kampens tre stjerner:

  Morten "Junior" Larsen, Århus Elite (4 mål)

  Anders Jensen, Århus Elite (2 assist og 2 udv. min.)

  Daniel Therkildsen, Århus Elite (1 assist)




Hjemmehold  Udehold
1Morten Andersen
2Peter Andreasen
8Dennis Hansen
10Johan Uppström
17Michael Andersen
18David Carlsson
21Ilias Nielsen
23Allan Jensen
30Tim Stjernberg
33David De Fries
40Kim Olesen
44Jarkko Rinne
50Tero Lakanen
69Morten Jensen
72Claus Nisbeth
91Bo Kanstrup
98Mathias De Fries
 
3Daniel Therkildsen
5Frederik Hansen
7Henrik Engelsen
10Rasmus Opstrup
11David Hjortbak
12Morten Junior Larsen
17Stefan Dines
18Christoffer Pahle
21Anders Kristensen
22Christian Engelsen
26Morten Fryland
41Ted Berg
42Anders Christensen
66Stefan Møller
68Anders Jensen
73Christian Bendtsen
77Morten Mølby

Tid Hold Spiller Assist Udv. Stilling
02:13UMorten Junior LarsenAnders Jensen 0-1
09:50HMichael AndersenDennis Hansen 1-1
13:50UStefan MøllerHenrik Engelsen 1-2
16:23HJohan UppströmKim Olesen 2-2
17:09URasmus OpstrupChristian Engelsen 2-3
21:19HMichael Andersen 2
24:40UAnders Jensen 2
25:39HDavid CarlssonIlias Nielsen 3-3
28:15UMorten Junior Larsen  3-4
37:12HClaus Nisbeth 2
47:47UMorten Junior LarsenDaniel Therkildsen 3-5
47:56UAnders KristensenHenrik Engelsen 3-6
47:56HTimeout
48:27UMorten Junior LarsenAnders Jensen 3-7
48:47HKim Olesen 2
49:39UAnders KristensenHenrik Engelsen 3-8
51:00HAllan Jensen 2
55:26HClaus Nisbeth 2
Øvrige sponsorer: